Brugervenlig hjemmeside – grundregler
Entydig navigation
En menu skal fremstå tydelig og med klar markering af, hvor brugeren befinder sig. Derudover er det vigtigt at menupunkterne er entydige, dvs. at de ikke kan misforstås.
Overskuelighed
De fleste hjemmesider kan med fordel anvende en enkelt og struktureret opbygning. Dernæst benyttes kontraster til at adskille de forskellige former for informationer og muligheder. Det skaber overblik og ro.
Spacemanagement
Ligesom i et butiksvindue er det vigtigt at fremhæve produkter og/eller informationer, der øger interessen for at undersøge nærmere. Derfor bør pladsen til tekst, billeder og links m.m. på hjemmesiden disponeres alt efter vigtighed.
Tekstindhold
Vi tror, at tekstindholdet på hjemmesider fremover vil blive minimeret. Det skyldes, at mange hjemmesidebesøgende har travlt og scanner hjemmesider. Mængden af tekstindhold på de enkelte sider vil derfor være afgørende for, om den besøgende vil læse teksten eller “hoppe” videre. Den ideelle hjemmeside er hurtig læst. Ønskes yderligere informationer gives der fx mulighed for links til uddybende tekst.
leave a comment